Nordisk Ministerråd styrker IT-sikkerheden i tæt samarbejde med Digicure
Da vi ikke selv havde tilstrækkeligt med ressourcer til gennemgå vores IT-sikkerhed og for at få så objektiv en vurdering som mulig, ønskede vi at samarbejde med et "neutralt" firma. Det vil sige et firma, der ikke solgte sikkerhedsløsninger, men udelukkende vurderede de sikkerheds-mæssige aspekter. Efter kontakt til flere firmaer, der beskæftigede sig med IT-sikkerhed, valgte vi DIGICURE.

Valget blev truffet ud fra en samlet vurdering, hvor vi også tog kontakt til nogle af de oplyste referencer.?
 
Fokusområder og interviews med systemansvarlige
 
?Målet var blandt andet at få en sikkerhedspolitik på plads som en vigtig del af vores nye IT-strategi. Vi begyndte med at udvælge fokusområderne sammen med Digicure samt planlægge en række interviews med de systemansvarlige, der hos os er de brugere af IT-systemerne, som har et særligt ansvar for disse.
 
Vi valgte denne fremgangsmåde, for at Digicure kunne få et så objektivt og nuanceret indtryk som muligt af IT-sikkerheden inkl. områder, der relaterede sig til denne, såsom adfærd, adgangsforhold og lign.?
 
Detaljer til IT-afdelingen og summary til ledelsen
 
?Resultatet af Digicures analyse blev en rapport, som både omfattede en detaljeret teknisk del og et kort, klart management summary. Digicure gennemgik den tekniske del grundigt for os i IT-afdelingen, og derefter blev management summary gennemgået med IT-chefen og repræsentanter fra ledelsesgruppen. Næste skridt var at sætte de første af Digicures anbefalede sikkerheds-aktiviteter i gang. Vi planlægger at implementere resten, inklusive den nye sikkerhedspolitik, når vi har overstået en større flytning.?
 
En samarbejdspartner, man føler sig tryg ved
 
?Samarbejdet med Digicure har været meget positivt for os på Nordisk Ministerråd. Digicure er kompetente og professionelle, som overholder alle deadlines og terminer - og magter den vanskelige kunst at formidle kritik og sikkerhedsanbefalinger uden løftede pegefingre, men i en positiv og samarbejdsvenlig ånd, som gør det lettere at forstå betydningen af og konsekvenserne for forretningen ved ikke at have en tilstrækkelig IT-sikkerhed.
 
Vi fortsætter samarbejdet med Digicure og har tænkt os, at de skal hjælpe os med videreudvikling af vores IT-sikkerhedspolitik samt deltage i den årlige auditering, så vi kan opbygge et solidt sikkerhedsmæssigt fundament her på NMR. Det er betryggende med en fast samarbejdspartner, som ved, hvad der rører sig på sikkerhedsområdet,? slutter Erik Kyster Sørensen.

Tilbage.....

Til nyhedsforsiden.....