Med LINKCURE kan webmasters let finde og reparere links
"På det tidspunkt havde vi i forvejen et velfungerende samarbejde med Digicure om Instant@larm, som giver os en daglig rapport om svartiderne på vores sites og advarer os, hvis noget kræver opmærksomhed," oplyser Niels Kryger. "Med Digicures ekspertise på IT-området var det naturligt at benchmarke mod deres produkt. Vi testede vores danske site, og det viste sig, at Digicures LINKCURE værktøj ikke alene opfyldte vores krav og støvsugede vores site for "døde" links, men også var særdeles brugervenligt. De få kommentarer, vi havde, blev imødekommet, så vi besluttede at udvide samarbejdet."
Alle 40 VELUX sites får LINKCURE i september 2009
"Efter succesen med LINKCURE på vores danske site forventer vi at implementere løsningen på vores øvrige sites rundt om i verden i løbet af september," oplyser Niels Kryger. ”Vi ser frem til en mærkbart højere succesrate hos vores salgsselskaber, fordi LINKCURE er et meget enkelt og præcist værktøj. LINKCUREs brugervenlighed betyder, at vores lokale webmasters uden speciel viden nemt kan lokalisere og udbedre fejlene."