Hvor længe tør du lade dine netbrugere vente?
Spørger man en webmaster: "Hvad er respons- og oppetiderne på dit site?" lyder svaret ofte: "Det ved jeg ikke, men de er vel OK. Ellers ville brugerne fortælle os det."
Men vil brugerne af sløve websites virkelig ofre fritid på at fortælle om problemer, webmaster selv burde have opdaget? Nej, viser en analyse offentliggjort i Børsen den 13.10., det vil de ikke. Hvis en website spilder brugernes tid, klikker de bare videre til konkurrenten. Og hvis der er en fysisk butik knyttet til den langsomme site, mister den også kunder.

Analysen er foretaget af Application Performance Management for software¬selskabet CA og omfatter 4.000 nordiske netbrugere. Heraf benytter 94,4% nettet til at indsamle viden, og 70.6% bruger det til at købe ind. Tallene viser, at brugernes krav til svartider stiger. Hver gang din website lader brugerne vente, er 32% forsvundet igen efter kun 10 sekunder. 63% er væk efter 20 sekunder. Og lader du dem vente et minut, er der hele 89%, du kan vinke farvel til. Opstår der en fejl på din website, forventer 42% at få den rettet inden et døgn. 37% vil kun give dig en time, og 17% mener, at ti minutter må være rigeligt. Og du skal ikke regne med at få problemet påpeget af brugerne selv. Over 90% af dem mener, de har bedre ting at anvende fritiden til.
 
En tilsvarende analyse, foretaget af Forrester Consulting for Akamai på basis af 1.048 online-shoppere, viser at denne type brugere stiller endnu skrappere krav til ventetid. 52% hævder, at hastighed er afgørende for deres loyalitet (12% flere end i 2006), og 40% beviser påstanden ved at smutte efter kun 3 sekunders ventetid. Skuffer du disse kunder, er 79% mindre tilbøjelige til at komme igen (17% flere end i 2006), og 64% vil fremover benytte en konkurrent (16% flere end i 2006). Måske var det en ide at få respons- og oppetider checket af Digicure?

Tilbage.....

Til nyhedsforsiden.....