I december 2008 gennemførte CERT en undersøgelse hvor 67% af de adspurgte svarede at deres organisation løbet af de sidste 12 måneder havde været udsat for en it-sikkerhedshændelse. Vi må hvad enten vi er privatpersoner eller virksomheder forholde os til det faktum at internetkriminalitet vil være et stigende problem i fremtiden.
I takt med det stigende antal mobile enheder, hjemmearbejdspladser og andre netopkoblede enheder er grænserne mellem it-sikkerhed hos den enkelte bruger og i virksomhederne blevet mere flydende. Således kan angreb rettet mod brugernes enheder i værste fald også betyde kompromittering af it-systemet i den virksomhed hvor brugeren er ansat i.
Det stigende trusselsbillede kommer også til udtryk i virksomhedernes investeringer indenfor it-sikkerhed. I henhold til PricewaterhouseCoopers verdensomspændende undersøgelse viste det sig at 15% af virksomhedernes it-budget i 2007 blev anvendt på it-sikkerhed. Sættes dette nøgletal i forhold til danske virksomheder svarer det til et beløb på ca. 6 milliarder kr.