Digicure bremsede sikkerhedsrisici for Svendborg Brakes
Svendborg Brakes er grundlagt i 1884 og er i dag verdensledende inden for bremseløsninger til den globale vindmølleindustri. Virksomheden er desuden en førende leverandør til den globale minedrift-, offshore- og olieindustri. Svendborg Brakes beskæftiger 185 eksperter i et verdensomspændende samarbejde, der omfatter 10 salgssteder og 4 produktionssteder.

Forretningshemmeligheder kræver ekstra sikkerhed

"Hos Svendborg Brakes udvikler vi selv bremsesystemer og har visse forretningshemmeligheder, vi gerne vil bevare. Derfor går vi meget op i IT-sikkerhed,? fortæller IT-chef Anders Jacques. ?Specielt ligger der en risiko på vores salgssteder, hvorfra sælgerne dagligt kobler sig på systemet udefra. Derfor søgte vi en samarbejdspartner, som kunne hjælpe os med at øge IT-sikkerheden."

Grundig rapport beskrev manglerne

"Valget faldt på Digicure, som var meget professionelle og vidste præcis, hvad de skulle lede efter. De udførte en sikkerhedsscanning af vores eksterne firewall med IPCURE og præsenterede resultaterne i en meget velfunderet rapport. Resultaterne gav stof til eftertanke.
Det viste sig, at vores applikationer var lettere tilgængelige udefra, end vi havde forventet, at vores certifikat var forældet, og at en række opdateringer var nødvendige. Normalt lægger man ikke mærke til den slags mangler i hverdagen, men Digicure fandt problemerne meget hurtigt," oplyser Anders Jacques.

Flere årlige opdateringer er afgørende

"Fremover har vi skærpet sikkerheden efter Digicures anvisninger, så vi får udført grundige checks med IPCURE fire gange om året. Det er nødvendigt, fordi udviklingen går så stærkt, og vi er nødt til at være på forkant med hackerne. Derfor følger vi nogle faste sikkerhedsrutiner med gennemgang af sikkerheden og strukturerede opdateringer af softwaren flere gange årligt," slutter Anders Jacques.


Tilbage.....

Til nyhedsforsiden.....